Salens mørke og de bløde sæder

For tredje gang på den her måned, har jeg igen forvildet mig i en mørk sal, med bløde røde stole, for at se en film. Ud fra min kreative tilgang, kan du muligvis gætte dig til at jeg har været i biografen. Ellers burde dette billede nok kunne give svaret.

Jeg så den nye Superman film. Egentlig har jeg kun set den der fra 200- et eller andet, der hed "Superman returns" og har faktisk slet ikke set de gamle film. Jeg er dårlig til at se gamle film, kan ikke se på dårlige speciel effects, men det er vist også helt fint, så behøves jeg ikke blive en alt for nørdet type der sidder og ser alle de originale og ser skeptisk på de nye film. Jeg skal ikke blive ligesom min storebror (Han ser de gamle versioner, og hater på de nye!) 

Jeg syntes filmen var rigtig god, og jeg var da også lige ved at bryde ud i vild gråd på det ene tidspunkt, før jeg fattede mig, og opdagede hvor jeg var henne. Det er ikke lige det bedste sted at græde. Jeg syntes filmen var rigtig godt lavet, og nu ved jeg hvordan det hele startede. for "Superman returns" er jo lidt en opfølger på de forrige, så jeg har bare altid hoppet ind midt i det hele.

Aftenen er gået med lidt mere eksamenslæsning, og så har jeg genset lidt Greys Hvide Verden. Nårh ja så nåede jeg til et af de værste finaleafsnit i den serie, og nærmest tudbrølede som jeg altid gør ved det afsnit. Jeg siger jer det er sørgeligt! endnu mere når man ved hvad der sker, fordi så lægger man lige pludselig mærke til alle de små ting, som sker før alt det væmmelige. Åh den serie tager livet af mig en dag! for der er flere finaleafsnit af samme skuffe, hvor jeg også kan tudbrøle!

Det har nu været mandag i 27 minutter, så jeg vil snart krybe til køjs, for jeg har en engelsk eksamen at stå op til imorgen.