lørdag den 29. juni 2013

En festlig kage

Min mor overraskede mig lidt, jeg troede blot hun lavede en lagkage. Men næh nej, der skulle da også lidt festligt pynt på.



Som i nok kan se, er det en bog som pynter forsiden, ikke fordi jeg har skrevet den, men fordi mit navn står på bagsiden. Bogen er 2'eren i en serie, og jeg har anmeldt den første bog, og det er så et udpluk af min anmeldelse de har sat bag på bogen. Det var faktisk helt tilfældigt at jeg opdagede det, fordi jeg havde lånt bogen af min veninde.

Lige om lidt skal jeg med færgen og afsted til København, så i hører nok ikke meget fra mig, før på mandag.

fredag den 28. juni 2013

En god afslutning.

Igår var der afslutningsfest på min skole, der blev holdt taler, vi fik vores eksamensbeviser, og der blev sunget den kære gamle sommerferie vise.


Vi havde lavet en film, med parodier af vores lærer, og den blev heldigvis modtaget med en god portion humor.
Afslutningen på skolen sluttede kl. 9, og derefter tog hele klassen hjem til en venindes have, hvor vi hyggede med bål og musik. Det var en rigtig god måde at slutte af på, da det var sidste gang vi var sammen som en klasse.


tirsdag den 25. juni 2013

Sankthansaften

Det er jo et par dage siden det var sankthansaften, men derfor skal i da ikke snydes for lidt billeder. Jeg tog med en veninde ud på havet, og så bålet fra kystlinjen, hvilket var super sjovt, og lidt anderledes måde at se bålet på.




lørdag den 22. juni 2013

Æblekage! mums



Vi havde nogle æbler stående i køleskabet, som vi ikke rigtig ville få spist, så jeg besluttede mig for at lave æblekage. Æblekage har altid været en af mine "guilty-pleasures" og det smager bare himmelsk. Hjemmelavet er altid bedst! og det er slet ikke så svært at lave. Man koger æblerne, tilsætter lidt sukker, og så er det egentlig bare op i en skål, en omgang rasp ovenpå og til sidst flødeskum. Min mor laver selv raspen, men man kan sagtens købe den selv, eller evt. bruge makroner i stedet for, som min farmor gør. Æblekagen er en klassiker, men man kan sagtens give den sit eget twist!

fredag den 21. juni 2013

Sød musik i ørerne.

Dagen startede ud med, at jeg måtte op tidligt, for at kunne mødes med min klasse kl. 10 oppe på skolen. Vi fik lavet film, som skal vises til dimissionsfesten her på torsdag, vi har lavet parodier på nogle af vores lærer, og det var faktisk utrolig sjovt og hyggeligt. Det bliver underligt, ikke at skulle se dem længere, de fleste ser jeg jo nok sjældent igen, nogle holder jeg dog fast i, på trods af, at jeg krydser sundet og flytter til storbyen.

Men her til aften, vil jeg bare vise jer en lille sød sang, som jeg har lyttet utrolig meget her de sidste par aftener.

 

torsdag den 20. juni 2013

Sommersol


Hold da op, hvor har det været varmt i dag! Jeg har udnyttet det gode vejr, og tilbragt de solrige timer i en liggestol, sammen med en god bog. Jeg klager ikke, for jeg vil hellere havde det varmt end koldt, meen, det kan også blive for varmt.

Andre som har nydt solens varme i dag?

onsdag den 19. juni 2013

Outfit of the day.




Kjole - H&M | Vest - H&M | Solbriller - Gina Tricot | Sko - Bianco | Ur - Pilgrim

Jeg ville lige prøve at lave et OOTD. Jeg er temlig akavet foran et kamera, og har det faktisk bedst bag linsen. Men det blev nogle pæne billeder, så jeg ville gerne vise jer mit outfit. 
Kjolen købte jeg sidste sommer i H&M, jeg kunne desværre ikke finde den på nettet, og jeg tror ikke længere de har den. For at det ikke skulle blive alt for fin, tog jeg en vest udover. Vesten er lige i øjeblikket på udsalg til 120,- kr.
Uret fik jeg i julegave af min mor, og jeg har gået med det stortset lige siden. Det er virkelig behageligt at have på, og så passer det faktisk til det meste, på trods af den kraftige farve.

Jeg kan godt lide håndbold.

Det er faktisk først for nyligt, at jeg er begyndt at se håndbold. Min veninde er helt vild med håndbold, og det var da også hende der til sidst fik mig med på bølgen. Nu sidder jeg trofast og ser med hver gang herrelandsholdet eller damelandsholdet spiller. Jeg er dog ikke så fanatisk at jeg også følger med i tuneringer og alle de andre hold, kun det nationale, men det er jo i sig selv også meget hyggeligt :)
Herrelandsholdet er lige nu på Bornholm på træningslejr, og det var jeg da ikke sen til at udnytte. Så min veninde og jeg hoppede op på jernhesten, og cyklede af sted for at tage op og se dem træne.



Jeg fik taget billede med Jesper Nøddesbo og Hans Lindberg

tirsdag den 18. juni 2013

Cookie dough is.



Det hele startede egentlig da jeg blev forelsket i Ben&Jerrys cookie dough is - men let's face it, de er alt for dyre. Så istedet besluttede min mor sig for at lave det selv, og det smagte himmelsk. Jeg elsker cookie dough, og jeg elsker is, og en kombination af de to. Nårh ja det er bare himmelsk! Jeg havde allerede lavet cookie dough'en i går, og her til aften lavede jeg så isen.
Det passer perfekt nu her hvor det bliver varmt igen, at man så lige kan nyde lidt is om aftenen, i den sene aftensol!

mandag den 17. juni 2013

Salens mørke og de bløde sæder

For tredje gang på den her måned, har jeg igen forvildet mig i en mørk sal, med bløde røde stole, for at se en film. Ud fra min kreative tilgang, kan du muligvis gætte dig til at jeg har været i biografen. Ellers burde dette billede nok kunne give svaret.
Jeg så den nye Superman film. Egentlig har jeg kun set den der fra 200- et eller andet, der hed "Superman returns" og har faktisk slet ikke set de gamle film. Jeg er dårlig til at se gamle film, kan ikke se på dårlige speciel effects, men det er vist også helt fint, så behøves jeg ikke blive en alt for nørdet type der sidder og ser alle de originale og ser skeptisk på de nye film. Jeg skal ikke blive ligesom min storebror (Han ser de gamle versioner, og hater på de nye!) 
Jeg syntes filmen var rigtig god, og jeg var da også lige ved at bryde ud i vild gråd på det ene tidspunkt, før jeg fattede mig, og opdagede hvor jeg var henne. Det er ikke lige det bedste sted at græde. Jeg syntes filmen var rigtig godt lavet, og nu ved jeg hvordan det hele startede. for "Superman returns" er jo lidt en opfølger på de forrige, så jeg har bare altid hoppet ind midt i det hele.

Aftenen er gået med lidt mere eksamenslæsning, og så har jeg genset lidt Greys Hvide Verden. Nårh ja så nåede jeg til et af de værste finaleafsnit i den serie, og nærmest tudbrølede som jeg altid gør ved det afsnit. Jeg siger jer det er sørgeligt! endnu mere når man ved hvad der sker, fordi så lægger man lige pludselig mærke til alle de små ting, som sker før alt det væmmelige. Åh den serie tager livet af mig en dag! for der er flere finaleafsnit af samme skuffe, hvor jeg også kan tudbrøle!

Det har nu været mandag i 27 minutter, så jeg vil snart krybe til køjs, for jeg har en engelsk eksamen at stå op til imorgen.

lørdag den 15. juni 2013

Søsterhygge


Dagen i dag har jeg været alene hjemme, fordi min far har været på arbejde. Så istedet for at skulle æde brasede kartofler, som godt kan blive lidt kedeligt, forhørte jeg mig hos min søster, om jeg kunne komme op til hende og spise. Det er der flere fordele ved. 1. jeg får noget lidt mere spændende at spise (kødsovspizza - der endte ud med at blive kødsovs pizzasnegle/roulade). 2. så jeg kan se mine to nevøer.
Min søster har en søn på 4 år, og så har hun lige fået endnu en dreng, som blot er 2½ måned gammel. Det er et stykke tid siden jeg sidst har set ham, og endnu længere siden jeg holdt ham. Så den fik hele armen i dag, og mine arme er lidt ømme her til aften, for han bryder sig absolut ikke om at man sidder ned. Man skal gå rundt med ham, og det bliver en anelse tungt i længden!
Efter aftensmaden besluttede vi at tage op og kigge på folkemødet. Det var aften og der skete faktisk ikke så meget mere, og da det så begyndte at regne skyndte vi os afsted tilbage til bilen, dog ikke uden at blive pjaskvåde. 

Jeg vil få læst op på lidt mere engelsk, og så ellers hoppe til køjs. Har i andre derude lavet noget spændende i weekenden?

fredag den 14. juni 2013

Folkemødet 2013



Når man nu er bornholmer, så er man vel også nødt til lige at svinge en tur forbi folkemødet 2013, og som i kan se på denne fine model, så ser det meget nemt ud. Men nu taler vi om Bornholm  det krævede en bus tur på 45 minutter, og 52 kr. tur/retur. Jeg kan på ingen måde finde ud af Bornholms busser, hvorimod jeg nærmest kan lege guide med Københavns busser.

Folkemødet var skam meget hyggeligt, jeg tog derop sammen med veninde, og deroppe mødtes vi nogle andre fra klassen, så det var en meget hyggelig dag. Nu er jeg så nødt til at tage hul på eksamenslæsning endnu en gang, for engelsk står for døren på mandag. Hav en god weekend!

torsdag den 13. juni 2013

Chick-lit når det er bedst.

Der er nu gået et par år siden jeg læste bøgerne om den skønne Rebecca Bloomwood første gang, og jeg ved ikke helt hvad der har holdt mig tilbage, men da jeg manglede læsestof til rejsen til København, kom min pocket-udgave af "En shopaholics hemmelige drømmeverden" ned i tasken. Når bogen er så lille og kompakt, er den hurtig slugt, og jeg måtte da også erfare at jeg nok burde have taget fortsættelsen med, fordi jeg kom til at mangle læsestof til hjemturen (Jeg havde heldigvis nogle af mine bøger liggende hos min mor, det var måske bare lidt fejlberegnet at tage en Dan Brown moppedreng med, for den var lige lovlig tung  til busturen)

Nu tror jeg det er på tide med et gensyn af hele serien, og muligvis også nogle af Sophie Kinsellas andre bøger. Jeg kan godt lide hendes lette og samtidig humoristiske sprog, som gør hendes bøger til de perfekte chick-lit bøger!

Første udfordring ✔


I går var der informationsmøde på Ørestad Gymnaisum. Jeg troppede nervøst op, og blev måske en smule skræmt, da jeg så, at mine forældre skulle være i idrætssalen, og jeg selv skulle til at møde mine nye klassekammerater. Man bliver aldrig helt for gammel, til at have sine forældres trygge tilstedeværelse. Men alene stod jeg der, og smugkiggede lidt på de andre, indtil en af dem ivrigt spørg hvad jeg hedder.. Og derfra så gik det bare som smurt, vi lavede forskellige navnelege, og jeg kan da huske et par stykker allerede. Specielt min sidemakker, som tilfældigvis også hed Stine.

Jeg har været en smule nervøs for, at jeg ville komme ind i en klasse. hvor jeg virkelig bare ikke passede ind, men mine bekymringer forsvandt hurtigt, alle var supersøde og åbne, og det gjorde at jeg også selv kunne åbne lidt op, og ikke bare være sådan en stille og genert pige. Der var virkelig en fed stemning, og nu glæder jeg mig bare endnu mere til at starte d. 15. august. Jeg er helt sikker på at det her var det rigtige valg for mig. Det bliver en kæmpe udfordring, men en udfordring jeg har brug for.

tirsdag den 11. juni 2013

Slid og slæb bærer frugt.

Jeg sidder lige nu og nyder solens stråler, samtidig med at jeg kan glædes med at jeg er kommet ud på den anden side af en samfundsfageksamen. Det har stået på 3 dages slid og slæb for at få skrevet notater til alle emnerne, og det må da sige at have båret frugt, fordi jeg kunne med et stort smil træde ud af eksamenslokalet, og meddele at jeg havde fået 12. Samfundsfag har været lige netop den - ud af de i alt 4 mundtlige eksaminer - som jeg har frygtet mest, og jeg er bare glad for det er overstået.

(Billedet er fra sidste uge, hvor jeg var i tivoli)

Imorgen rejser jeg til København, dels for at komme og se min mor, men mere fordi der er informationsmøde på Ørestad Gymnaisum. Jeg er hjemme igen om torsdagen.

mandag den 10. juni 2013

En sommer i forandring.

Den her sommer kommer til at være noget af en omvæltning for mig, masser af forandringer og nye udfordringer. Jeg er ved at færdiggøre 9. klasse, og det betyder at jeg nu skal til at forlade den klasse jeg har været sammen med i 8 år, det er virkelig underligt at tænke på, at jeg ikke længere skal se deres velkendte ansigter hver dag. Jeg er bosat på Bornholm, og havde jeg valgt at gå på Bornholms gymnasium havde jeg nok alligevel set mange velkendte ansigter, fordi det netop er det eneste gymnasium på Bornholm... Men nu har jeg altså valgt at gå en helt anden vej. Jeg har altid gerne ville væk fra Bornholm, og har aldrig haft lyst til at gå på Bornholms gymnasium, dog vil jeg gerne gå på et gymnasium.


Så det eneste anden mulighed var jo at flytte til København og studere derover. Jep jeg tager et kæmpe spring, flytter til en ny by, kender ingen mennesker, og starter i gymnasiet som en eller anden grønskoling. Og tro mig jeg er skræmt fra vid og sans. Jeg er dårlig til forandringer, og jeg er ikke særlig udadvendt. Hvad har jeg dog kastet mig ud i?
Men jeg er blevet optaget på Ørestad gymnasium, hvilket er en fest i sig selv, og jeg kan slet ikke vente med at flytte over og starte på en frisk.

søndag den 9. juni 2013

Star Trek: Into Darkness


I dag var jeg inde og se Star Trek; Into Darkness. Jeg indrømmer, jeg er lidt af en biografnørd, og jeg går utrolig meget i biografen - Det hænger lidt sammen med, at min far arbejder i en biograf - og det her var en længe ventet film. Jeg var helt vild med forgængeren. Og skal vi ikke være ærlige. Chris Pine er altså en ret lækker fyr at glo på. Det var ikke det helt store følelsesregister der blev aktiveret hos mig, men jeg var da ved at gå ud af mit gode skind på det ene tidspunkt, men bare rolig, jeg kom sikkert tilbage i mit skind.

Nu vil presse lidt eksamenslæsning ind, før jeg hopper i seng. Håber i har haft en god søndag.

Jeg er en seriefanatiker

Jeg ser ret mange serier. Muligvis for mange, og jeg bliver altid en smule besat af én serie i en periode, før jeg har set alle afsnittene og er nødt til at hoppe videre til den næste.
Her vil jeg gerne lige nævne de allerbedste!





Supernatural er jeg faktisk kun begyndt at se for nyligt, men jeg har allerede kværnet mig igennem de første 4 sæsoner her i Maj måned, og kører nu på 5 sæson, hvor jeg har måtte indse at jeg nok må sætte tempoet lidt ned, hvis jeg ikke vil løbe tør for afsnit alt for hurtigt.

Det er dem der topper hitlisten, derudover kan der også nævnes White Collar, Lie to me (Som desværre er stoppet), New Girl, The Big Bang Theory, TrueBlood og The Carrie Diaries.

Fortæl gerne om nogle af jeres yndlingsserier. Nu hvor alle serierne er på pause her henover sommeren, kunne jeg godt bruge nogle nye serier, gerne med mange sæsoner, sådan så jeg er godt beskæftiget.

lørdag den 8. juni 2013

New In: Dress


Forleden havde Nelly udsalg på et udvalg af sorte kjoler, som alle var sat ned til 149 kr. og da jeg så det sent om aftenen, slog mine impulstanker straks til, og sådan gik det til at jeg kom af med 149 kr. sent om aftenen. Jeg har længe gået og kigget efter en lang sort kjole, og det var bare lykken da jeg så den. Da den så kom hjem. Ja. Det er måske ikke helt så meget lykken længere. Den er rigtig fin, næsten for fin, for jeg har virkelig ingen anelse om hvornår jeg skulle bruge den. Men for 149 kr. så er det da en skam ikke at beholde den, hvem ved på et eller andet tidspunkt kunne jeg få brug for den. Ellers kan jeg bare tulle rundt i den når jeg er alene, og føle mig ekstra fin.
Tilbuddet er desværre udløbet så nu koster den 479 kr.

Eksamensforberedelse.


Jeg er i fuld gang med forberedelserne til eksamen. Samfundsfag står for døren på tirsdag. Samfundsfag er muligvis den eksamen jeg frygter allermest. Jeg har prøvet et par gange at sidde i 40 min. og forberede til et emne, og jeg føler virkelig at de 40 minutter slet ikke er nok tid. Men det er nu engang som det er, og jeg lader nervøsiteten udeblive, den for først lov at træde ind på tirsdag. Dagene falder bare sammen til en stor masse af globalisering, politik og terrorisme, som er nogle af de emner jeg kan komme op i.

Nogle af jer der har nogen gode eksamenstip?

fredag den 7. juni 2013

Velkommen.. Eller

Velkommen er vel blevet lidt for højtidligt nu. I stedet ville "Hej" måske være mere passende.
Hej jeg hedder Stine Ingrid Jørgensen. 
Grunden til at jeg har valgt og kalde min blog efter mit mellemnavn er lidt en sjov historie. Jeg har altid hadet mit mellemnavn, især fordi alle mine klassekammerater syntes det er sjovt at drille mig med det. Jeg gik faktisk og planlagde at jeg ville ændre det til min mors efternavn istedet, Kofoed. Men jeg nåede aldrig til det og nu... Nu hader jeg det ikke så meget mere.

Det er vel nok introduktion for nu. Resten kommer hen ad vejen.