torsdag den 13. juni 2013

Første udfordring ✔


I går var der informationsmøde på Ørestad Gymnaisum. Jeg troppede nervøst op, og blev måske en smule skræmt, da jeg så, at mine forældre skulle være i idrætssalen, og jeg selv skulle til at møde mine nye klassekammerater. Man bliver aldrig helt for gammel, til at have sine forældres trygge tilstedeværelse. Men alene stod jeg der, og smugkiggede lidt på de andre, indtil en af dem ivrigt spørg hvad jeg hedder.. Og derfra så gik det bare som smurt, vi lavede forskellige navnelege, og jeg kan da huske et par stykker allerede. Specielt min sidemakker, som tilfældigvis også hed Stine.

Jeg har været en smule nervøs for, at jeg ville komme ind i en klasse. hvor jeg virkelig bare ikke passede ind, men mine bekymringer forsvandt hurtigt, alle var supersøde og åbne, og det gjorde at jeg også selv kunne åbne lidt op, og ikke bare være sådan en stille og genert pige. Der var virkelig en fed stemning, og nu glæder jeg mig bare endnu mere til at starte d. 15. august. Jeg er helt sikker på at det her var det rigtige valg for mig. Det bliver en kæmpe udfordring, men en udfordring jeg har brug for.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar